Regeringen fuldfører velfærdsreform med lovforslag om kvalificering til socialforsikring

Den svenske regering har fremsat Proposition 2025/26:136, den tredje og sidste del af sin historiske velfærdsreform, som kræver, at nyankomne og ikke-statsborgere i Sverige kvalificerer sig til socialforsikringsydelser gennem arbejde og ophold — en foranstaltning, der vil omforme landets universelle velfærdsmodel forud for valget i september 2026.

Den tredje søjle falder på plads

Lovforslaget, der blev offentliggjort den 23. februar og henvist til Socialförsäkringsutskottet (SfU), fuldender regeringens tredelte velfærdsreform — bidragsreformen — som har været et centralt element i Tidöavtalet-koalitionen mellem Moderaterna, Sverigedemokraterna, Kristdemokraterna og Liberalerna. De to første søjler, et ydelsesloft (bidragstak) og aktivitetskrav (aktivitetskrav) for modtagere af økonomisk bistand, er allerede vedtaget eller under implementering.

Det nye lovforslag, baseret på udvalgsrapporten SOU 2025:53, fastslår, at personer, der ankommer til Sverige som nyankomne, og ikke-statsborgere med bopæl i landet, skal kvalificere sig til visse socialforsikringsydelser gennem en kombination af beskæftigelse og opholdstid. Regeringen argumenterer for, at dette vil styrke incitamenterne til at arbejde og reducere langvarig afhængighed af velfærdssystemet.

Et afgørende politisk væddemål

Lovforslaget er politisk betydningsfuldt af flere årsager. Det repræsenterer den mest vidtgående ændring af Sveriges socialforsikringsarkitektur i årtier og bevæger sig væk fra princippet om, at ophold alene kvalificerer til ydelser. Regeringen har fremstillet reformen som afgørende for at sikre, at arbejde betaler sig og reducerer udstødelse, mens kritikere hævder, at den risikerer at skabe et todelt velfærdssystem og uforholdsmæssigt rammer sårbare befolkningsgrupper, herunder flygtninge og deres familier.

Den parlamentariske debat om foranstaltningen har været intens. Under en spørgetime den 27. november 2025 præsenterede socialminister Anna Tenje reformens tredelte struktur og dens mål om at sikre, at „det altid kan betale sig at arbejde." Socialdemokraterna har konsekvent modsat sig kvalificeringsmodellen, og parlamentariske optegnelser viser adskillige udvekslinger, hvor regeringen beskyldte oppositionen for at afvise hele dens velfærdsreformdagsorden.

Regeringen lancerer parallelle initiativer

Lovforslaget blev ledsaget af en række regeringsinitiativer. Samme dag offentliggjorde regeringen en pressemeddelelse om et nyt opdrag til at reducere digital udelukkelse, styrket støtte til ungt iværksætteri og et udkast til høring om elektronisk overvågning som værktøj for socialtjenesten til at beskytte børn og unge. Udenrigsminister Maria Malmer Stenergard rejste desuden til EU's Udenrigsråd.

I mellemtiden blev der i Riksdagen den 24. februar indgivet tre nye skriftlige spørgsmål: et fra Socialdemokraterna om Euratom-traktatens artikel 37, og to fra Centerpartiet om oversvømmelsesskader på private veje i Västernorrland — hvilket afspejler bredden i den parlamentariske kontrol, selv mens velfærdsreformen dominerer dagsordenen.

Oppositionen opretholder presset

Fremsættelsen af lovforslaget kommer, mens Socialdemokraterna har intensiveret deres interpellationsoffensiv. Alene den 23. februar blev fem interpellationer indgivet rettet mod fire forskellige ministre, og den 24. februar blev endnu en interpellation indgivet om handicapkørsel. Oppositionens strategi med flerfrontet ansvarlighedspres — der spænder over klima, diskrimination, arbejdsmiljø, transport og nu velfærd — skaber et udfordrende politisk miljø for regeringen, der søger at få kvalificeringslovforslaget vedtaget inden valget.