Den svenske regering fremlagde i dag proposition 2025/26:150 til Riksdagen, der foreslår at give politiet mulighed for at anvende kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse i realtid — et skridt der ville gøre Sverige til et af de første EU-lande, der eksplicit lovgiver om biometrisk realtidsovervågning til retshåndhævelse.
Hvad propositionen indeholder
Justitsminister Gunnar Strömmer (M) præsenterede propositionen, som blev underskrevet af vicestatsminister Lotta Edholm. Forslaget, der er henvist til Retsudvalget (JuU), fremlægger en juridisk ramme for politiets brug af AI-drevet ansigtsgenkendelse i realtid i det offentlige rum.
Propositionen stammer fra Justitsministeriet og repræsenterer en betydelig udvidelse af politiets overvågningskapacitet. Den detaljerede lovtekst, der strækker sig over mere end 200 sider, beskriver betingelserne for biometrisk identifikation i realtid, nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og foreslåede tilsynsmekanismer.
Nøglefakta
- Dokument: Proposition 2025/26:150
- Indsendt: 3. marts 2026
- Justitsministeriet
- Henvist til: Retsudvalget
- Underskrevet af: Vicestatsminister Lotta Edholm; justitsminister Gunnar Strömmer (M)
EU-kontekst: AI-forordningens ramme
Propositionen kommer på baggrund af EU's AI-forordning, der trådte i kraft i 2024, og som stiller strenge betingelser for biometrisk identifikation i realtid på offentligt tilgængelige steder. EU-forordningen klassificerer sådanne systemer som "højrisiko" og forbyder generelt deres brug, men tillader snævre undtagelser for retshåndhævelse i sager om alvorlig kriminalitet, forsvundne personer og overhængende terrortrusler.
Sveriges proposition synes designet til at operationalisere disse undtagelser i svensk national lovgivning. Spørgsmålet er, om den foreslåede ramme holder sig inden for EU's omhyggeligt fastsatte grænser eller overskrider dem — et spørgsmål der sandsynligvis vil blive nøje gransket af både Retsudvalget og borgerrettighedsorganisationer.
Det politiske landskab
Regeringskoalitionen — bestående af Moderaterne (M), Kristendemokraterne (KD) og Liberalerne (L), med støtte fra Sverigedemokraterne (SD) — har konsekvent prioriteret kriminalitetsbekæmpelse og offentlig sikkerhed. Oppositionen, særligt Socialdemokraterne (S), Miljøpartiet (MP) og Venstrepartiet (V), forventes at rejse spørgsmål om proportionalitet, privatlivets fred og risikoen for diskriminerende profilering.
Hvad der skal følges
- Retsudvalgets behandling af propositionen
- Overensstemmelse med EU's AI-forordnings undtagelser
- Civilsamfundets reaktion fra privatlivsorganisationer
- Tværpolitisk dynamik og SD's støtte
- Internationalt præcedens for andre EU-lande
Også fremlagt i dag
- Prop. 2025/26:148 — Øgede muligheder for hjemmeopladning af elbiler
- Prop. 2025/26:149 — Legitimation og kompetence i den tiårige grundskole
- Prop. 2025/26:109 — Nedsat moms på adgang til dansearrangementer
Finansudvalget offentliggjorde også i dag sin betænkning FiU36, der foreslår godkendelse af nye boliglånsregler, som hæver belåningsgrænsen fra 85% til 90% og fjerner det skærpede afdragskrav. Debat og afstemning er planlagt til den 4. marts.
Konsekvenser
Hvis propositionen vedtages, vil det markere et vendepunkt for svensk politiarbejde og digitale rettigheder. Balancen mellem offentlig sikkerhed og personlig integritet er ingensteds mere håndgribelig end ved brugen af AI-drevet overvågning.
Riksdagens behandling af dette lovforslag vil blive fulgt nøje både nationalt og i hele Europa. Som det første store EU-land, der foreslår omfattende national lovgivning om politiets brug af AI-ansigtsgenkendelse i realtid, kan Sverige sætte skabelonen for andre lande.