Den svenske regering fremlagde den 19. februar et tillægsbudget for 2026, der samler tre forskellige sikkerhedsprioriteter i én finanspolitisk pakke: fortsat militær støtte til Ukraine med fokus på luftforsvarssystemer, en ny lovramme for beredskabslagre i fødevarekæden og finansiering af pandemisk vaccineberedskab. Sammen med en uge med ekstraordinær lovgivningsaktivitet — fra landets første omfattende AI-strategi til gennemgribende strafferetsreformer — repræsenterer foranstaltningerne det mest koncentrerede udtryk for Sveriges sikkerhedstransformation siden NATO-tilslutningen.
Tillægsbudgettet: Ukraine, vacciner og totalforsvarets logik
Proposition 2025/26:143, fremlagt af Finansministeriet den 19. februar, er det seneste i en række tillægsbudgetter, der er blevet et kendetegn for Sveriges finanspolitik efter 2022. Hvor tidligere tillægsbudgetter fokuserede snævert på militær bistand til Ukraine, udvides perspektivet nu til at omfatte civil beredskab — et signal om, at regeringen ser sikkerhed i stadig mere holistiske termer.
Ukraine-komponenten er centreret omkring luftforsvar, hvilket afspejler både Kievs mest akutte behov på slagmarken og Stockholms dybere integration i det europæiske forsvarssamarbejde. Sverige har allerede leveret flere støttepakker siden Ruslands fuldskala invasion, og regeringens forpligtelse på 25 milliarder svenske kroner om året udgør det finanspolitiske fundament for fortsatte overførsler. Den nye pakke, annonceret i en pressemeddelelse den 19. februar under overskriften 'Luftforsvar i fokus for ny stor støttepakke til Ukraine', sigter mod systemer designet til at beskytte ukrainske byer og kritisk infrastruktur mod russiske missil- og droneangreb.
Vaccineberedskabsbevillingen adresserer en anden trusselvektor, men følger den samme strategiske logik. Med globale sundhedssikkerhedseksperter, der advarer om risikoen for fremtidige pandemier, investerer regeringen i indenlandsk produktionskapacitet og lagerarrangementer, der ville gøre det muligt for Sverige at reagere hurtigt uden at være afhængig af internationale forsyningskæder, der viste sig skrøbelige under COVID-19-krisen.
Nødlagre for fødevarer: En koldkrigslakune udfyldes
Den 20. februar annoncerede regeringen et lovforslag om en ny lov om beredskabslagre i fødevarekæden — den første lovgivning af sin art, siden Sverige afviklede sit beredskabssystem fra den kolde krig i 1990'erne og 2000'erne. Forslaget, flagget i en pressemeddelelse med titlen 'Regeringen foreslår ny lov om beredskabslagre i fødevarekæden', svarer på voksende bekymring for, at Sveriges fødevareselforsyning er faldet dramatisk gennem tre årtier med fredstidsoptimering.
Riksdagens miljø- og landbrugsudvalg (MJU) havde allerede rejst spørgsmålet i en rapport den 19. februar om fødevarepolitik (MJU17), hvor det blev noteret, at 'regeringen har aviseret en proposition om beredskabslagre til foråret 2026'. Den nye lov vil skabe en retlig ramme for at kræve, at fødevareproducenter og distributører opretholder minimale lagerniveauer.
En uge med hidtil uset politisk intensitet
Tillægsbudgettet og fødevarereserveloven kom ikke isoleret. Den 17.–20. februar var den sandsynligvis mest lovgivningsintensive uge i riksmødet 2025/26:
- AI-strategi (20. feb): Sveriges første omfattende AI-strategi med ambitionen om en global top ti-placering.
- Strafferetsreform (19.–20. feb): En ny våbenlov, forslag om ungdomsfængsler og 400 nye fængselspladser.
- Migrationsreform (20. feb): Femogtyve udvalgsbetænkninger behandlede gennemgribende ændringer af statsborgerskab, udvisning og asylregler.
- EU og internationale anliggender: Forslag om styrket EU-lovgivning, forbedrede vilkår for udenlandske doktorander og øget sikkerhed ved offentlige forsamlinger.
Hvad det betyder: Beredskapsstaten tager form
Konvergensen af militær bistand, civile beredskabslagre, vaccineberedskab og indenlandske sikkerhedsreformer peger mod en fundamental nyorientering af svensk statsforvaltning. Siden vendingen mod NATO-medlemskab i 2022 har successive regeringshandlinger gradvist bygget en 'beredskabsstat' — en institutionel ramme designet til at mobilisere både militære og civile ressourcer mod et spektrum af trusler.
De kommende uger bringer kammerafstemninger om udvalgets betænkninger, fortsat debat om tillægsbudgettet og granskning af AI-strategien. For Riksdagen har den lovgivende sprint i februar 2026 sat dagsordenen for resten af riksmødet.