Seneste nyheder og analyser fra Sveriges Riksdag. Politisk journalistik i The Economist-stil der dækker parlament, regering og myndigheder med systematisk gennemsigtighed.

Sveriges årlige udenrigspolitiske debat: Riksdagen tager fat på globale udfordringer

Den svenske Riksdag samledes i dag til sin årlige udenrigspolitiske debat, med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard (M) i spidsen. Samtidig afslører nye parlamentsspørgsmål fra oppositionen spændinger om Mellemøstpolitik, EU-Cuba-forbindelser, AI i den offentlige sektor og kritisk infrastruktur.

Den årlige debat

Den utrikespolitiska debatten—Sveriges årlige udenrigspolitiske debat—er en af Riksdagens mest markante begivenheder. Den afholdes hver februar og giver alle otte parlamentspartier mulighed for at præsentere deres udenrigspolitiske holdninger og udfordre regeringens internationale dagsorden. Udenrigsminister Maria Malmer Stenergard (M) åbnede debatten kl. 09.00 og lagde grunden til en bred diskussion om Sveriges rolle i et stadig mere ustabilt globalt landskab.

Debatten finder sted på baggrund af store internationale begivenheder: den igangværende konflikt i Ukraine, EU's skiftende sikkerhedsarkitektur efter Sveriges NATO-medlemskab og den voksende ustabilitet i Mellemøsten. Med Sverige nu fast forankret i NATO konfronteres regeringen med spørgsmål om, hvordan medlemskabet påvirker landets traditionelle forpligtelse til neutralitet, udviklingsbistand og multilateralt diplomati.

Nye parlamentsspørgsmål afslører oppositionens prioriteter

Mens debatten udspillede sig, indgav oppositionens parlamentsmedlemmer fire nye skriftlige spørgsmål, der afslører brudlinjer i svensk udenrigs- og indenrigspolitik:

Björn Söder (SD) stillede to spørgsmål rettet mod Udenrigsministeriet: et om Den Palæstinensiske Myndigheds nye forfatningsforslag (spørgsmål 2025/26:524) og et om EU's PDCA-aftale med Cuba (spørgsmål 2025/26:521), hvor han pressede handelsminister Benjamin Dousa på, om aftalen bør genovervejes i lyset af Cubas menneskerettighedssituation.

Mikael Larsson (C) rejste Ölandsbroen-spørgsmålet (2025/26:523) over for infrastrukturminister Andreas Carlson (KD), og fremhævede kritiske vedligeholdelsesbehov. Malin Östh (V) udfordrede civilminister Erik Slottner (KD) om betingelserne for øget AI-brug i den offentlige sektor (2025/26:522).

Ministerielt ansvar i fokus

Regeringen offentliggjorde også en række ministersvar i dag. Blandt de mest politisk ladede: statsminister Ulf Kristersson (M) svarede på spørgsmål om politianmeldelsen af den nationale sikkerhedsrådgiver. Migrationsminister Johan Forssell (M) besvarede to separate spørgsmål om udvisning af teenagere. Justitsminister Gunnar Strömmer (M) svarede på forespørgsler om domstolstilsyn.

Klimaminister Romina Pourmokhtari (L) besvarede spørgsmål om lysforurening, nationalparker i Blekinge og miljøskadelige finansielle strømme.

Ny interpellation om sportsudøveres sikkerhed

Socialdemokraten Åsa Eriksson indgav en ny interpellation (2025/26:342) med krav om svar fra socialministeren om sikkerhed for eliteidrætsudøvere og kulturarbejdere—et emne af stigende aktualitet i takt med voksende trusler mod offentlige personer i Sverige.

Dagens vigtigste parlamentsaktiviteter

  • Udenrigspolitisk debat — Årlig debat åbnet af UM Malmer Stenergard (09:00)
  • Spørgsmål 2025/26:524 — Palæstinensisk forfatningsforslag (SD → UM)
  • Spørgsmål 2025/26:523 — Ölandsbroen infrastruktur (C → Infrastrukturmin.)
  • Spørgsmål 2025/26:522 — AI i offentlig sektor (V → Civilmin.)
  • Spørgsmål 2025/26:521 — EU-Cuba PDCA-aftale (SD → Handelsmin.)
  • IP 2025/26:342 — Sikkerhed for idrætsudøvere og kulturarbejdere (S)

Hvad man skal følge

  • Debatresultater: Partiernes holdninger til NATO, Ukraine og Mellemøsten vil afsløre koalitionsdynamik forud for valget i 2026
  • Palæstinapolitik: Forfatningsspørgsmålet tester Sveriges holdning efter anerkendelsen af Palæstina i 2014
  • AI-styring: Venstrefløjens AI-spørgsmål signalerer voksende krav om regler for automatisering i den offentlige sektor
  • Infrastrukturtryk: Ölandsbroen-spørgsmålet afspejler bredere bekymringer om Sveriges aldrende infrastruktur