Ugen der kommer: Social dumping-offensiv, atomvåbenuro og finanspolitisk opgør

Sveriges Riksdag vender tilbage til fuld styrke i ugen 15.–21. februar med en konvergens af ansvarsmekanismer, der sjældent ses i en enkelt parlamentsuge. Tre socialdemokratiske interpellationer om ”social dumping” mellem kommuner repræsenterer en koordineret offensiv mod regeringens velfærdstroværdighed. Onsdagens årlige udenrigspolitiske debat finder sted ni dage efter New START-traktatens udløb, der eliminerede den sidste bilaterale atomvåbenkontrolaftale. Og torsdagens Finanspolitiske Råds rapport, umiddelbart fulgt af statsministerens uførmanuskripterede spørgetid, vil teste, om Kristersson-koalitionens økonomiske regnestykke faktisk holder.

Social dumping-offensiven

Tre separate interpellationer indgivet den 13. februar retter sig mod civilminister Erik Slottner (KD) om fænomenet ”social dumping”—kommuner, der uformelt flytter sårbare individer til andre kommuner uden tilstrækkelig støtte. Socialdemokraten Peder Björks interpellation 2025/26:336 adresserer social dumping mellem kommuner direkte. Eva Lindhs interpellation 337 forbinder loven om valgfrihed med velfærdsbedrageri, mens hendes interpellation 338 kræver konkrete foranstaltninger mod social dumping.

Strategien er afslørende. Ved at opdele spørgsmålet i tre distinkte vinkler—mangelfuld interkommunal koordinering, loven om valgfriheds utilsigtede konsekvenser og specifikke politiske løsninger—tvinger Socialdemokraterne flere ministersvar frem og skaber flere nyhedscykler ud fra én enkelt politisk bekymring. Lindhs parallelle interpellation 334 om koordineringsorganers (samordningsförbund) vilkår tilføjer en fjerde dimension og spørger, om den institutionelle infrastruktur til at hjælpe samfundets mest udelukkede medlemmer systematisk undergraves.

For Slottner er udfordringen akut. Markedsorienterede velfærdsreformer, der er fremhævet af den borgerlige koalition, kan utilsigtet muliggøre forskydning af sårbare befolkningsgrupper. Produktivitetskommissionen, udpeget af regeringen med Sverigedemokraternes støtte, har draget vidtrækkende konklusioner om effektivitet og konkurrence i den offentlige sektor—konklusioner, som oppositionen hævder skaber perverse incitamenter for kommuner til at eksportere deres dyreste sociale sager.

Atomvåbenuro: Den udenrigspolitiske debat

Onsdagens årlige udenrigspolitiske debat begynder kl. 09:00 og varer typisk det meste af dagen. Udenrigsminister Maria Malmer Stenergard (M) præsenterer udenrigspolitikerklæringen, men debatten finder sted på baggrund af ekstraordinær geopolitisk uro. New START-traktaten udløb den 5. februar og eliminerede den sidste bilaterale atomvåbenkontrolramme mellem USA og Rusland. Venstrefløjspartiet Vänsterpartiets folketingsmedlem Håkan Svenneling har stillet skriftligt spørgsmål 2025/26:505 med krav om klarhed over Sveriges holdning til atomvåbenbegrænsninger.

Sveriges NATO-identitetstest

Næsten to år efter Sveriges NATO-tiltrædelse i marts 2024 tilbyder debatten den første store mulighed for at vurdere, hvordan medlemskabet har omformet strategisk tænkning. Som nyt alliancemedlem må Sverige navigere mellem solidaritet med atomvåbenbesæddede allierede og sit historiske engagement i nedrustning—en spænding, der vil dukke op gentagne gange i løbet af onsdagens forhandlinger. Kurdernes spørgsmål tilføjer yderligere kompleksitet: interpellation 2025/26:339 om det syriske regimes angreb på kurdere indkapsler humanitære forpligtelser, der tester regeringens værdibaserede udenrigspolitiske retorik.

Sverigedemokraternes Markus Wiechel har rejst det følsomme spørgsmål om FN’s generalsekretær Guterres’ lykønskninger til Iran (spørgsmål 510) på årsdagen for revolutionen i 1979, mens Björn Söder har sat spørgsmålstegn ved svensk og EU-kritik af Israel (spørgsmål 506) samt Frankrigs krav om FN-rapportøren for de palæstinensiske territoriers afgang (spørgsmål 507). Disse spørgsmål fra regeringens parlamentariske støtteparti afslører de ideologiske brudlinjer, som Malmer Stenergard må navigere.

Torsdag: Finanspolitiske Råd og statsministerens spørgetid

Torsdagen leverer et dobbelt slag. Kl. 10:30 afholder finansudvalget et åbent møde for at modtage Finanspolitiske Råds årsrapport. Dette uafhængige organ vurderer, om regeringens finanspolitik er forenelig med overskudsmålet, udgiftsloftet og de langsigtede bæredygtighedsmål. For finansminister Elisabeth Svantesson (M) kommer rapporten på et tidspunkt, hvor regeringen samtidig har forpligtet sig til øgede forsvarsudgifter, udvidet retshåndhævelse og infrastrukturinvesteringer—samtidig med at den lover finanspolitisk disciplin.

Kl. 14:00 møder statsminister Kristersson statsministerens spørgetid, der kræver øjeblikkelige svar på spørgsmål valgt af oppositionslederne. Aktuelle interpellationer antyder sandsynlige temaer: social dumping-offensiven vil bestemt være fremtrædende, sammen med skriftlige spørgsmål om udvisning af teenagere (spørgsmål 511) fra Centerpartiets Niels Paarup-Petersen og granskning af retssystemet (spørgsmål 503). De 13 udvalgsmøder før spørgetiden sikrer, at folketingsmedlemmerne ankommer med friske politiske bekymringer.

Udvalgsbetænkninger: Den lovgivende pipeline

Ti udvalgsbetænkninger fra den seneste uge afslører bredden i den lovgivende pipeline. Socialudvalgets betænkning SoU36 om udsendelse af statsligt personale berører forsvar og diplomati. Erhvervsudvalgets handelspolitiske betænkning (NU11) og transportudvalgets vejtrafikbetænkning (TU9)—der afviser ca. 120 forslag om fossilfrie køretøjer, ladeinfrastruktur og vejvedligeholdelse—demonstrerer udvalgssystemets filterfunktion.

Civiludvalget har været særligt aktivt med betænkninger om et register for alle andelsboliger (CU28), planlægning og byggeri (CU19), erstatningsret og insolvensret (CU15) samt et forbedret rejsegarantisystem (CU10). Sidstnævnte indfører en kollektiv fond til rejsendebeskyttelse—en forbrugervenlig reform, som selv oppositionspartier kan støtte, hvilket giver regeringen en sjælden tværpolitisk sejr.

Regeringsforslag: Reformdagsordenen

Seneste regeringsforslag afslører prioriteringer på tværs af departementer. Finansministeriets proposition 2025/26:124 om et europæisk fælles adgangspunkt for finansiel information implementerer EU-krav. Proposition 119 om udvikling af makrotilsynsområdet og proposition 118 om tilladelsesprocedurer for vedvarende energi afspejler spændingen mellem reguleringsmodernisering og reduktion af administrativ byrde.