Sveriges Riksdag i forårspause: En midtvejsvurdering af Tidö-regeringens lovgivningspræstation

Med 2.308 regelovertrædelser markeret blandt 2.494 overvågede politikere afslører parlamentssessionen en regering der kæmper med at omsætte koalitionsaritmetik til lovgivningsmomentum

Mens den svenske Riksdag falder ind i de roligere rytmer en torsdag midt i februar, krystalliserer det bredere billede af parlamentssessionen 2025/26 sig til noget ganske ubehageligt for statsminister Ulf Kristerssons koalitionsregering. Tallene fortæller en historie om ambitioner, der kolliderer med mindretalsregeringens realiteter.

Tidö-aftalen — den fireparti-pagt mellem Moderaterna, Kristdemokraterna, Liberalerna og Sverigedemokraterna — var designet til at udstråle styrke og sammenhæng. Alligevel tegner dataene et mere nuanceret portræt. På tværs af 109.259 dokumenter behandlet i denne session har regeringens lovgivningsmæssige gennemstrømning været ujævn. Moderaterna fører med 1.299 dokumenter, hvilket afspejler dets position som det største regeringsparti, men fordelingen blandt koalitionspartnerne afslører asymmetriske bidrag: Kristdemokraterna med 387, Liberalerna med 200 og Sverigedemokraterna, den tillids- og støttepartner der ikke tør nævne sit navn i pæne europæiske selskaber, med 687.

Måske endnu mere afslørende er de 2.308 regelovertrædelser, der er markeret af CIA-platformens automatiserede overvågning. Dette repræsenterer en overtrædelsesrate per capita, der, selvom den ikke er historisk hidtil uset, tyder på et parlament, hvor den proceduremæssige disciplin er slidt. Af de 402 politikere, der i øjeblikket overvåges, befinder 78 sig i kategorien «high risk» — næsten én ud af fem — en andel, der berettiger nærmere granskning, efterhånden som valgcyklussen går ind i sine sidste atten måneder.

Parlamentarisk puls

Torsdagens parlamentariske kalender var bemærkelsesværdigt let — et mønster i overensstemmelse med Riksdagens traditionelle midtugeafmatning før weekenden. Ingen større afstemninger var planlagt, og udvalgsarbejdet foregik stort set bag lukkede døre. Denne operationelle stilhed skjuler imidlertid den betydelige ophobning af lovgivningsarbejde, der venter på at komme på dagsordenen.

Udvalgssystemet — det svenske demokratis maskinrum — har behandlet 8.740 udvalgsdokumenter i denne session. Men det afgørende mål er ikke volumen; det er det voksende gab mellem indgivne dokumenter og trufne beslutninger. Ministeriernes risikovurderingsdata afslører en slående ubalance: 95,24% af ministerieperioderne er klassificeret som «kritisk risiko» med hensyn til beslutningsgennemstrømning, og kun 4,76% opnår «høj» aktivitetsniveau.

For de 349 nuværende riksdagsledamöter (parlamentsmedlemmer) plus 69 tilgængelige suppleanter lover forårssessionen en komprimering af lovgivningsarbejdet, der vil teste både proceduremæssig udholdenhed og tværpolitisk forhandling.

Regeringsovervågning

Kristersson-regeringens midtvejsposition afslører de iboende spændinger ved at regere gennem en tillids- og støtteordning. Moderaternas dokumentproduktion overskygger deres koalitionspartnere, hvilket antyder enten større ministerielle ambitioner eller en strukturel fordel i bemanding og ressourcer, som mindre partier ikke kan matche.

Forskellen er vigtig. Når Liberalernas 200 dokumenter vejes op mod Moderaternas 1.299, rejser det spørgsmål om, hvorvidt den mindre koalitionspartner bliver marginaliseret i politikudformningen — eller blot vælger andre lovgivningsinstrumenter. Begge fortolkninger har politiske konsekvenser, efterhånden som valget i 2026 nærmer sig.

Oppositionsdynamik

Socialdemokraterna forbliver den mest produktive oppositionskraft med 850 indgivne dokumenter i denne session — et tal, der kun placerer dem efter de regerende Moderaterne. Denne produktionsforskel antyder et parti, der samtidig gransker regeringens politik og forbereder sin egen alternative platform til 2026.

Vänsterpartiet med 126 dokumenter og Miljöpartiet med 218 præsenterer kontrasterende oppositionsstrategier. Vänsterpartiets lavere volumen kan afspejle en mere målrettet tilgang — koncentreret ild på færre emner med større gennemslagskraft — mens Miljöpartiets relativt stærkere indsats kan indikere bredere politiske ambitioner, efterhånden som de søger at genopbygge efter deres valgnederlag.

Centerpartiets 393 dokumenter placerer det i en interessant mellemposition: mere aktivt end de fleste oppositionspartier, men tydeligt fokuseret på at udskære et politisk rum, der adskiller sig fra både regeringsblokken og den traditionelle venstrefløj.

Fremtidsudsigter

Fredagens parlamentariske dagsorden forventes at følge det typiske ugeafslutnings-mønster: begrænset aktivitet i salen, med det meste substantielle arbejde i udvalgene. De kommende uger vil imidlertid bringe forårets budgetforhandlinger mere i fokus — en proces, der vil teste, om Tidö-koalitionen kan opretholde sin skrøbelige aritmetik gennem det, der lover at blive den mest omstridte finansdebat siden 2014.

Risikometrikken tyder på, at forsigtighed er berettiget: med 19,4% af de overvågede politikere markeret som høj-risiko og næsten 70% som mellemrisiko, kan parlamentssessionens anden halvdel producere overraskelser, som koalitionens tynde marginer ikke kan absorbere.

I tal

Hvad man skal følge denne uge

• Forårets budgetforhandlinger: Tidö-koalitionens evne til at opretholde budgetdisciplin med SD-støtte vil blive testet i de kommende uger.
• Højrisiko-politikere: 78 politikere (19,4%) markeret som højrisiko — overvågningen intensiveres i sessionens anden halvdel.
• Koalitionsdynamik: Asymmetrisk dokumentproduktion mellem koalitionspartnerne antyder mulige spændinger op mod valget i 2026.